Bokmålsordboka
sensommer, seinsommer
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en seinsommer | seinsommeren | seinsommere | seinsommerne |
seinsomreseinsomrer | seinsomrene | ||
en sensommer | sensommeren | sensommere | sensommerne |
sensomresensomrer | sensomrene |